Juli måneds 3- retters menu med ølmenu - 2026
Juli måneds 3- retters menu med ølmenu:
Forret: Øl dampede blåmuslinger
Hovedret: Øl marineret flankesteak på gril med fransk kartoffelsalat og hele majs.
Dessert: Øl marineret jordbær med vaniljeis.
Forret: Øl dampede blåmuslinger.
Ingredienser:
til ca. 4 personer.
2 kg friske blåmuslinger
2 løg
2-3 fed hvidløg
Ca. 3 dl øl (her har vi valgt at bruge Ærø Valnød ØKO)
2 dl fløde
Lidt smør eller olie til stegning.
Friske krydderurter (persille, timian eller dild)
Salt og peber
1 stk. citron
Sådan gør du:
Rens muslingerne i koldt vand, og tjek for liv:
Er muslingerne åbne, så bankes de let mod bordpladen. Hvis de lukker sig, er de levende, men forbliver de åbne, er de døde og skal så kasseres. Kasser også muslinger, hvor skallen er slået i stykker.
Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
Kom dem i en gryde med lidt smør og lidt friske krydderurter og sauter dem let, uden at de tager farve.
Tilsæt muslingerne og rør godt rundt.
Tilsæt derefter øl og læg låg på gryden.
Lad muslingerne dampe 4-5 minutter, til de har åbnet sig.
Kasser dem, der ikke åbner sig under dampningen
Sigt muslingebouillonen fra i en lille gryde og stil muslingerne til side i gryden med låg over, så de holder sig varme.
Kog bouillonen op med fløde i ca. 5 minutter til en lækker cremet sovs/suppe og smag til med salt, peber og evt. lidt frisk øl.
Servering:
Portions anret muslingerne i en dyb tallerken, hæld sovsen over muslingerne og pynt med et drys af groft hakket persille og en kvart citron, server lidt friskbagt brød til.
Hertil drikkes.
Ærø Valnød Økologisk
Ærø Økologisk Valnød er en populær specialøl fra Ærø Bryggeri, der er inspireret af de mange valnøddetræer på øen. Det er en ravgylden Mørk Lager øl på 6,0 %, som er kendt for sin fyldige sødme og markante aroma af helt friske valnødder.
Hovedret: Øl marineret flankesteak på gril med fransk kartoffelsalat og hele majs.
En øl marineret flankesteak er en sikker vinder til grillen. Øllet hjælper med at mørne kødet og syren/sødmen giver en fantastisk smag med fransk kartoffelsalat, som er en lidt lettere kartoffelsalat som passer perfekt til sommerens grillmad.
Ingredienser
til 4 Personer
Flankesteak:
Min. 600 gr. Okseflanke.
Lav en marinade af:
33 cl. godt mørkt øl (Vi har valgt Trappistes Rochefort 10)
4 spsk. olie
3 spsk. honning eller farin
2-3 fed pressede hvidløg
Friske hakkede krydderurter (f.eks. timian eller rosmarin eller hvad I har)
1 spsk. paprika.
Salt og friskkværnet peber.
Mariner Flanken mindst 5-6 timer, eller gerne natten over i køleskab.
Jeg bruger en alm. 4-8 liters frysepose til marinaden, og så vender jeg posen i køleskabet et par gange.
Flanken grilles ca. 3-4 min. på hver side ved god varme, lidt afhængig af hvor gennemstegt den skal være
Den må gerne hvile ca. 10 min før udskæring.
Ved servering
Flanken skæres i tynde skiver på tværs af fibrene og kan anrettes på et skærebræt med lidt grøn pynt.
Fransk kartoffelsalat:
Ingredienser
til 4 Personer
1 kg nye kartofler
1/2 bundt hakket frisk persille og/eller purløg
2 spsk. kapers
5 stk. baconskiver
Kapers og bacon kan udlades i kartoffelsalaten, hvis man ønsker en mere enkel kartoffelsalat
Dressing til kartoffelsalaten:
2 spsk. kryddereddike
5 spsk. olivenolie
Salt, peber og paprika
Et lille drys sukker.
Sådan gør du
Vask de nye kartofler og kog dem møre i let saltet vand.
Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle lidt af.
Skær dem i mindre stykker.
Piske dressingen let sammen og hæl den over kartoflerne, bland derefter kapers og fint hakkede krydderurter i.
Gem lidt persille til pynt.
Lad gerne kartoffelsalaten stå og trække i køleskabet et par timer, før den bliver serveret.
Steg bacon sprødt og hak/knus det fint.
Ved servering, drys baconen og persille over kartoffelsalaten.
Majs:
4 stk. friske majs med blade på.
Sådan gør du:
Læg majs med blade i et vandbad ca. 30 min før de skal grilles.
Sørg for at de er dækket helt af vand.
Grilles ca. 15-20 min. med bladene på.
Ved servering:
Træk bladene af majsen inden servering og server med koldt smør og salt til.
Til hovedretten serveres:
Trappistes Rochefort 10
En intens, mørk trappistøl med en overvældende duft af figner, blommer og kakao. Den er fyldig, varmende og har en sublim, krydret eftersmag, en specialøl i særklasse, ja af flere betragtet som en af verdens bedste.
Denne specialøl passer godt til det smagfulde kød, som okseflanke jo er.
Øl og mad - øl i mad – øl til mad
Se tilbuddet med øl menu til Månedens 3-retters menu
Dessert:
Øl marinerede jordbær med vaniljeis.
Ingredienser
til ca. 4-5 personer
2 bakker friske jordbær
Vanilje is
25cl. dl frugt/sour øl (Her har vi valgt Tarot D´or - Sour - Brouwerij Lindemans)
Sådan gør du:
Haps og skyl jordbærrene.
Skær dem i kvarte.
Læg dem i en skål og hæld øllet over dem, lad det trække min. 30.min.
Server jordbærrene med is, gerne vaniljeis med chokoladestykker.
Hertil drikkes.
Tarot Noir - Sour - Brouwerij Lindemans
Lindemans Tarot Noir er en stærk, rubinrød frugtøl på 8 % ABV, der kombinerer overgæret belgisk ale med spontangæret lambic og mørke skovfrugter. Den adskiller sig fra traditionelle frugtlambics ved sin markant højere alkoholprocent og en mere fyldig krop
Velbekomme …
Se tilbuddet med øl menu til Månedens 3-retters menu